Jeg rejser, og du skal med..

SMILY – en usynlig tandretning #1

Der er normalt ikke langt fra tanke til handling i mit liv, men denne beslutning er ret velovervejet. Jeg stod nemlig ikke forrest i køen, da der blev delt pæne tænder ud, og det er noget som altid har generet mig. Jeg har bla. haft svært ved at skulle smile med tænder når der skulle tages billeder. Jeg har valgt billeder fra, fordi jeg synes mine tænder var skæve eller vinklen var forkert. Jeg har haft så mange undskyldninger og “bekymringer” omkring mine tænder, og det gider jeg ikke mere. Jeg gider ikke begrænse mig, og selvom alle siger “det kan da være ligemeget”.. Så er det altså ikke det jeg føler. Jeg vil have det skal være anderledes.. Jeg vil have det pænere.. Jeg vil have det perfekt.

For mig udstråler pæne og lige tænder, helt automatisk god mundhygiejne 🙂 og hvem vil ikke gerne have det?

Derfor kontaktede jeg SMILY, for at høre om de kunne hjælpe mig med mit problem, og dét kunne de. Vi har indgået et samarbejde, og jeg skal derfor markere mit indlæg med #reklame da jeg har fået en smule rabat, mod at tage jer med på min rejse. Mit indlæg, og alle fremtidige indlæg, er dog stadig lige fra hjertet, og min helt oprigtige og ærlige mening.

Hvem er SMILY?

SMILY er “den nye dreng i klassen”. De er altså de nye på markedet i Danmark med usynlige bøjler.
Pt. har de klinik på Østerport, hvor forundersøgelse + udlevering af skinner + afsluttende kontrol finder sted. Men i løbet af 2021 forventer de at åbne flere steder fordelt i hele Danmark.

Hos SMILY er alle ansatte tandfaglærte, og så kan de rette tænder, for en fast pris på 19.995,- (Er du medlem af Danmark, er der forresten tilskud at hente til denne behandling) 🙂 Prisen er altså en del billigere end en tandretning med f.eks Invisalign.

Til en GRATIS forundersøgelse hos SMILY, får du alt den information du behøver, samt en 3D scanning af dine tænder, så tandlægerne kan vurdere dig, og lave nogle skinner som er 100% tilpasset dine tænder. Udover dette, så kan du også se dit fremtidige smil 🙂

Hos andre, koster denne service op til 3000 kr. Det som de kalder en gratis forundersøgelse, er altså kun en snak samt et overslag over pris.

 

Hvorfor først nu?

Ganske enkelt; Økonomi.

Jeg har undersøgt markedet en milliard gange, og hver gang prisen dukkede op, lagde jeg pænt tanken på hylden igen. Jeg synes 40.000 for en tandretning er rigtig mange penge. Så da jeg så at jeg kunne få rettet mine tænder hos SMILY til en fast pris på 19.995,- så undersøgte jeg det nærmere.

 

Forundersøgelsen 

Jeg blev mødt af det sødeste personale, som grundigt forklarede mig, step-by-step hvordan sådan en tandretning ville foregå, såfremt at jeg ville have det foretaget OG såfremt at de vurderede at mine tænder kunne rettes hos dem.

Til en forundersøgelse bliver der lavet en 3D scanning som bruges til at vurdere om du er en SMILY kandidat. Med andre ord; Kan en SMILY skinne hjælpe med at rette dine tænder. SMILY afviser faktisk 10-20% af dem der kommer til forundersøgelse, da deres skinner er en kosmetisk retning, og derfor ikke kan rette folk der har problemer med deres bid, kæber mm.

De fleste som har undersøgt markedet for tandretning, har med garanti stødt på usynlige skinner fra Invisalign.. og derfor får du til forundersøgelsen hos SMILY, også en Invisalign skinne at se, så du kan sammenligne den med en SMILY skinne. og forskellen er… minimal. Den eneste forskel der var, var at den dyre fre Invisalign havde en slags mønster på deres skinne, og den fra SMILY var helt plain.

Hos SMILY fik jeg bla. fortalt, at når først tænderne er begyndt at gå skævt, så vil det forværes med årene, da ens kæber bliver mindre jo ælder man bliver. Dét var også en af grundende til at jeg gerne ville have rettet mine tænder NU, inden “skaden” bliver alt for stor, og det måske bliver en længere proces at få dem tilbage på række. okay, tilbage kan man måske ikke skrive når de aldrig har været på række, men I forstår hvad jeg mener 😀

 

Forundersøgelsen – Tanker efter

Jeg var proppet med informationer (på den gode måde) og jeg følte mig fuldstændig tryg ved hele situationen. Der var sommerfugle i maven, og en mærkelig spænding.. Det var jo slet ikke sikkert at de kunne rette mine tænder, og dén tanke var øv når man endelig havde fundet et sted som var til at betale.

Heldigvis blev jeg kontaktet dagen efter – jeg var en SMILY kandidat, og de kan derfor godt hjælpe mig og mine tænder 🙂

 

Ulemper 

Man ved ikke hvor længe ens behandling tager, før ved besøg nr. 2. Jeg ved derfor endnu ikke, om min behandling kommer til at vare 6, 9 eller 12 måneder. Dét synes jeg er lidt øv, men jeg kan samtidig godt forstå at de ikke bruger tid på at udregne alle dem der kommer til forundersøgelse, før end de har takket ja til at få rettet deres tænder. Det er næsten spild af alles tid.

Jeg har hele tiden sagt, at hvis det tager mere end 12 måneder, så gider jeg ikke. Alligevel ved jeg godt at tiden flyver, og om det er 9 måneder eller 12, jo ikke er det som skal afgøre det.
12 måneder ud af et helt liv, er jo ikke særlig meget. Jeg håber dog stadig på mindre 🙂

De fleste behandlinger ligger på en 6-8 måneder.

 

Hvordan kan prisen være så meget billigere end hos andre behandlere?

Prisen kan være så meget billigere, da SMILY producere deres egne skinner, og derved springer et mellemled over. Du får samtidig udleveret alle dine skinner på én gang, og kommer dermed ikke til at tage en medarbejders tid (og din egen tid) unødigt. Dermed ikke sagt at du ikke gerne må booke flere konsultationer løbene i dit forløb, for det må man gerne, og det koster ikke ekstra..

 

Får jeg det samme produkt som hos konkurrenten?

JEP! Skinnerne fra SMILY er 99,9% identiske med de dyre skinner som florere på markedet.

Den dyre skinne havde som tidligere skrevet en smule mønster, hvor i mod den billige var helt plain. Jeg ved ikke om det gør en forskel udseendemæssigt mens man anvender sine skinner, men jeg kunne forestille mig, at skinnen med mønster synes mere gennemsigtig, end skinnen som er plain. Men det er kun min egen teori, og ærligt, så må mine tænder gerne skinne de næste 9 måneder hvis det betyder at jeg sparer 20.000 kr.

Hos SMILY afsluttes dit forløb med en natskinne, som du skal sove med “resten af livet”, hvor du hos de dyre, får påsat en metaltråd som skal holde tænderne på plads.

Personligt vil jeg helst selv have en metal tråd påsat, så jeg ringede til min tandlæge for at undersøge prisen. Den koster et sted mellem 2000-3000 kr. Så ender jeg med denne løsning, vil min behandling ende på maks 23.000 kr, hvor den ellers ville koste 35-40.000 kr hos andre tandlæger. Dét er altså en besparelse der kan mærkes.

 

Mit 2. besøg hos SMILY 

Datoen for udlevering af mine skinner er pt. d. 11 Januar 2021 (Vi krydser lige fingre for at corona nedlukningen ikke kommer til at påvirke tandlægerne)

Jeg er mega spændt! Jeg har en fortand, som skal “hives” en smule ned med hjælp fra en attachments. (som er nogle små og næsten usynlige ”dutter” man sætter på tænderne. Attachments er med til at optimere bevægelsen af ens tænder, og denne dut kan også hjælpe med at trække en tand ned)

Jeg skal have mine skinner på, 22 timer i døgnet, hvilket vil sige at jeg har 4 x 30 minutter til at spise og drikke (andet end vand) i løbet af dagen. Og her ser jeg allerede en lettere vej til også at smide de sidste graviditetskilo. Nu er det nemlig slut med at snacke den, i løbet af dagen 😀

For at tænderne kan rykke sig optimalt kræver det ofte at man sliber minimalt imellem nogle af tænderne. På den måde sikre man sig at der er plads til at de kan komme til at stå på en lige række. Det synes jeg er en meget bedre løsning, end f.eks at hive en tand eller to ud, som jeg ved at andre bøjletandlæger gør.

Jeg er mega spændt, og lige nu florere disse tanker i mit hovede:

  • Kan jeg snakke ordenligt og tydeligt med mine skinner på?
  • Kommer jeg til at savle eller læspe?
  • Kan jeg holde mig til 4 x 30 minutter om dagen hvor jeg kan spise og drikke kaffe?
  • Gør det mon ondt?
  • Kan en usynlig skinne VIRKELIG rette mine tænder?

 

Før/efter billeder af mine tænder 

 

Jeg er så spændt på hele det her forløb, og jeg glæder mig til at dele ud af min (kommende) erfaring.

Lad det blive d. 11 januar snart 😀

Kh Nathasja

Link til min youtube finder du her og Instagram her.
– begge dele vil løbende blive opdateret i forbindelse med mit forløb hos SMILY.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg rejser, og du skal med..